• følg os

Hjemmehjælp - hvor finder jeg en Fritvalgsleverandør

Hjemmehjælp - Hjemmepleje - Fritvalgsleverandører

Klik i søgemaskinen på forsiden - og find hjælpen der.

Fritvalgslevarandører er virksomheder som er godkendt af kommune til at levere pleje og praktisk hjælp til kommunens visiterede borgere.
Pleje og praktisk hjælp, svarer til hjemmehjælp, dvs. den hjælp, man får bevilget af sin kommune, når man ikke længere er i stand til at klare opgaverne selv.

Der er sket en stor udvikling på hjemmehjælpsområdet

I 2003 vedtog Folketinget, at der skulle være frit valg på dette område.
Det betød, at man selv kunne bestemme om, man ville have en privat eller en offentlig leverandør, når man fik en bevilling på hjemmehjælp.

Selve hjælpen

Formålet med al hjælp er, at man bliver så selvhjulpen som muligt, så man kan klare sig selv så længe som muligt.
Det betyder, at der er fokus på genoptræning, og udgangspunktet er den enkeltes egne ressourcer.  Ofte vil det desuden indebære, at man bliver tilbudt hjælpemidler elleret tilskud til at øbe disse, med mindre det drejer sig om personlige hjælpemidler.
 

Fritvalgsordningen

Hjemmehjælpen kom ved samme lejlighed til at hedde” Fritvalgsordningen” og hjælpen kom til at hedde ”Pleje og praktisk hjælp”.
Det betyder også, at du selv kan bestemme, om du vil have den kommunale hjemmepleje til at hjælpe dig, eller du hellere vil have kommunen til at betale et privat firma til at klare opgaverne.

Husmoderafløsere blev til social- og sundhedshjælpere

Hjælpen har gennem tiden haft forskellige betegnelser, som f.eks. husmoderafløsning, hjemmehjælp eller som i dag "Pleje og Praktisk hjælp" via Fritvalgsordningen.
Tidligere havde man husmoderafløsere eller senest hjemmehjælpere til at løse opgaverne.

Deres arbejde var meget selvstændigt, og de havde i høj grad indflydelse på, hvor meget hjælp den enkelte havde brug for og hvor meget tid, der skulle bruges på opgaven.
Det var primært gæve kvinder uden uddannelse, der udførte hjemmehjælpen.
De var ansat af kommunen til at hjælpe de ældre medborgere med det, de ikke længere selv kunne klare. Senere blev der indført en kort uddannelse på 6 uger, som gav hjemmehjælperne de mest elementære redskaber til at udføre opgaverne.

I dag kaldes hjemmehjælperne for social- og sundhedshjælpere eller i daglig tale sosu-hjælpere, og de har en 1-årig sundhedsfaglig uddannelse.
I dag bestemmer social- og sundshedshjælperne ikke længere, hvor meget hjælp den enkelte modtager af hjemmehjæpen får.

Den kommunale standard

Det er suverænt de lokale byråds afgørelse, hvor meget hjælp kommunen ønsker at tilbyde borgene.
Størrelsen elelr standarden på hjælpen kaldes ”den kommunale standard”.

Den kommunale standard tager både udgangspunkt i Loven om Social Service, som vedtages i Folketinget. Den kommunale standard tager udgangspunkt i kommunens egen økonomi.
Loven om Social Service sikrer, at alle borgere i Danmark tilbydes de samme rettigheder.
De kommunale standarder sikrer, at alle kommunens borgere har de samme rettigheder/muligheder i den enkelte kommune.

Når man har brug for hjælp

I dag vurderes behovet for hjælp af en visitator, som er kommunens sagsbehandler. 
Når man har brug for hjælp, får man i dag besøg af en visitator, der vurderer, ud fra ens fysiske formåen, om man har brug for hjælp.

Derefter vurderer visitatoren, hvor meget hjælp kommunen kan tilbyde i henhold til kommunens standarder. 
Til sidst er det så op til en selv, om man ønsker et privat firma, der er godkendt af kommunen eller den kommunale hjemmepleje til at løse opgaven.

Mulighederne for at for hjælp ændres i forhold til de samfundpolitiske udfordringer og politiske beslutninger - både kommunalt og på landsplan.

Se hele Loven om Social Service - bekendtgørelsen  her

Del gerne: