De 8 kostråd er de officielle ernæringsanbefalinger til voksne i Danmark.

De blev sidst opdateret i 2005 (dog blev råd nr. 3 opdateret i nov. 2008) og lyder:

Spis frugt og grønt – 6 om dagen

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød

Spis varieret – og bevar normalvægten

Sluk tørsten i vand

Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

Kilde SST.

Konklusion

1. Hvis man ønsker at tabe sig:

Uanset hvor mange metoder, man bruger for at tabe sig, er der kun en, der virker.

Man skal forbrænde mere, end man indtager.

Hvis man har fået en livsstilssygdom:

2. Hvis man ønsker et andet helbred end det, man har, skal man behandle kroppen anderledes end, man plejer at gøre.

Hvis man forsætter på samme måde, får man samme resultat.

Det handler om motivation

Maj 2010 | Elsebeth Frederiksen

Pia Brændstrup, som er uddannet sygeplejerske og kostvejleder, fortæller her, hvad god kost og motionsvaner betyder for dig.

"Når man beslutter sig til at spise sundt og tabe sig, er det som regel noget udefra, som gør, at man føler sig motiveret til det," siger Pia Brændstrup.
Det kan være, at man har fået konstateret en livsstilssygdom som f.eks. sukkersyge eller andre livsstilssygdomme. Måske skal man til at have medicin for sine symptomer. Måske er man langsomt blevet så tyk, at man ikke længere kan gøre de ting, man har lyst til at gøre. Det øger risikoen, for at man får en dårligere livskvalitet, eller for at man kan blive isoleret derhjemme. Det kan være medvirkende, at man beslutter sig til at gøre noget ved sin livsstil og til, at man ændrer sine kost- og motionsvaner.
Selvom man fejler en masse ting, kan man – hvis motivationen er der - klare meget, også at lægge sine vaner om. Man kan få medicin. Det er både dyrt og besværligt og de fleste jo helst være fri for medicinen, hvis man helt kan undvære det. Hvis man selv gør noget aktivt for sit helbred, kan man godt blive fri for medicin for mange følge lidelser, deriblandt sukkersyge.

Hvordan man griber det an.
"Når man skal lave om på sit liv, er man nødt til at gå ind og se på sine vaner," forklarer Pia Brændstrup, " og man er nødt til at være meget ærlig over for sig selv omkring ens vaner."
Hun mener, at mange lyver lidt for sig selv, eller ikke indser, hvor meget de egentligt spiser/drikker, eller hvor lidt motion de får hver dag. Det viser sig oftest, når man tæller op, at det bliver anderledes, end man selv troede.
Hun forklarer, at mange drikker rødvin, fordi de har fået at vide, at det er sundt. Men selvom rødvin har gavnlige stoffer i sig, er der stadig kalorier i, og dem skal man være meget opmærksom på, jo ældre man bliver. Vores behov for kalorier bliver mindre med alderen, fordi vores krop bruger mindre energi. Så hvis vi, hele livet, spiser det samme og bevæger os lige meget, bliver vi simpelthen tykkere med alderen. Det betyder, at vi skal vælge vores mad med omhu. Vi skal være mere kvalitetsbevidste i det, vi vælger og det behøver ikke at blive dyrere.

Tilbage til rødderne.
Vi skal måske bare vende tilbage til rødderne.
Da vi var børn, var pengene mindre, og der var heller ikke det udvalg af mad, der er i dag. Vi spiste efter principperne; dem, der arbejdede mest, skulle have mest at spise. Et måltid bestod typisk af to frikadeller eller en bøf med en masse kartofler og grønsager til. Grønsagerne var årstidens. Vi spiste havregryn til morgenmad, rugbrød med skrabet pålæg til frokost og kød, grønsager og kartofler til aften. Nogle familier, især på landet, byttede den varme aftensmad ud, så det varme blev serveret til middag. Det passede med, at man kunne få en lur, før man skulle ud på arbejde igen
I dag spiser vi efter principperne; jo flere penge og jo mere tid, vi har - jo mere spiser vi.

Mere viden.
Vi er blevet klogere på mange ting, og den viden skal vi naturligvis udnytte.
Pia Brændstrup forklarer, at det er bedst at stege i olie i stedet for margarine. Hvis man vil have smør på brødet, er det ok at vælge rent smør og ikke et af de mange blandingsprodukter, som findes på markedet. Der er lige mange kalorier i fedtet. Uanset om det kommer fra en plante eller fra en ko. Man skal bare være ærlig overfor sig selv og stå ved sine valg. Man kan vælge smørret som pålægget. Det er ikke nødvendigvis meningen, at man skal lægge noget over på smørret.
"Hvis man vil have pålægget til at klistre på brødet, kan man købe leverpostej eller anden form for smørepålæg. Så klister det sig meget fint fast på brødet."

Ingen forbud.
Pia Brændstrup bryder sig ikke om forbud.
Hun mener, at man skal spise alt det, man godt kan lide også selvom det er usundt. Man skal bare vælge det bevidst. Man behøver således ikke stoppe helt med at spise slik eller kager.
Man kan bare tage lidt af det man gerne vil have engang imellem i stedet for at gå amok i f.eks. søde sager. Som hun siger:" lidt af meget, men ikke meget af lidt."
Det handler om at være bevidst om det, man vælger at spise.

De "nye" kostprincipper
Sundhedsstyrelsen er kommet med 8 kostprincipper, som Pia Brændstrup tilslutter sig. Hun er glad for, at man i Danmark kan stole på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De er uafhængige og ikke påvirkelige af industrien. De tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for helbredet. "Det er det samme, der har været vigtigt gennem de sidste 50 år. Det er fordi, det er back to basic: det grove for maven, det grønne for vitaminerne og kødet for de proteiner, skal bruge for at bygge gode og sunde celler i kroppen."
Man skal altså have maven til at fungere. Den sørger for at udskille de stoffer, vi ikke har brug for. Det opnår man ved at spise fibre. Havregryn, rugbrød er gamle sunde fiber kendinge. Man skal spise de rigtige fedtstoffer, så cellerne kan fungere. Man skal stege i oliven- eller rapsolie, bage i solsikke eller majsolie og væge det synlige fedt man spiser, fordi man kan lide det. Proteiner fra godt magert kød skal bruges til at bygge kroppens celler op.
" Man skal sørge for at få de rigtige byggestene til kroppen."
Hun understreger, at der ikke findes nogen hurtige løsninger. Det er dog altid en god idé at tage både en vitamin- og kalkpille dagligt og ellers klø på og spise regelmæssigt og ordentligt.

Man skal også huske at bevæge sig.
Når man skal tabe sig eller arbejder på at få et sundere helbred, følger motion med.
"Mennesket er skabt til at bevæge sig, men i dag gør vi, hvad vi kan for at bevæge os så lidt som muligt." Vi kører i bil, når vi skal noget. Når vi kommer til bestemmelsesstedet, sætter vi os ned, så snart vi får mulighed for det. Desuden bruger vi timevis siddende foran tv eller computer.
Pia Brændstrup peger på muligheden for at tage bussen og stå af et stoppested tidligere og gå resten af vejen. Eller at tage bussen den ene vej og gå hele vejen hjem eller tage trapperne i stedet for elevatoren.
Det er bevist, at det eneste, der hjælper på knogleskørhed, er motion, kalk og D-vitamin. D- vitamin får man fra solen. Det kræver selvfølgelig, at man opholder sig udenfor, og motionen kan man så få ved samme lejlighed. "Så hvis man vil gøre noget godt for sig selv, skal man i hvert fald gå en tur udendørs på mindst en halv time om dagen."

Motion på hverdagsniveau.
Nogle pensionister mener ikke, de har det godt nok til at dyrke motion. Pia Brændstrup mener, at alle kan dyrke motion. Bare det at sidde på en stol og løfte benene et efter et er også motion. Det er en god start. Derefter kan man gå videre med mere avanceret motion, når man får mod på det.
Man kan også tage en tur i centret, gå en tur derhjemme eller tage en tur ekstra op og ned af trapperne. Hvis man bor i en etageejendom, kan man tage trapperne i stedet for elevatoren. Man kan gå til gymnastik på lokalcentret eller gå tur ved hjælp af sin rollator. Der er dermed mange muligheder for at få motion - også mange flere end nævnt her.
"Man kan vælge, at sygdom ikke er noget, man bliver ramt af. Man kan vælge, at det er noget, man kan arbejde med, for at få det bedre, " mener Pia Brændstrup. "Man skal vide, at man kan gøre noget selv, hvis man er villig til det."

Vær realistisk
Pia Brændstrup mener, at man godt kan knække motivationen på, at man sætter sig selv for høje mål i starten. Hvis man fra starten, har målet at tabe sig 60 kilo, så er der kortere vej til nederlaget. Men hvis man sætter nogle delmål undervejs, kommer man lettere i gang. Man kan starte med at begynde at spise en sundere morgenmad og se, hvad der sker ved det. Man kan også vælge at bruge benene, ved at bevæge sig mere, end man gør i forvejen.
Hun mener, at også det kan hjælpe at have en til at snakke med og støtte sig til hen ad vejen.

Manglende lyst til at lave mad til sig selv.
Hvis man ikke rigtigt længere har lyst til at lave mad til sig selv derhjemme i hverdagen, fordi man bor alene, kan man vælge at spise på lokalcenteret, eller lave en madordning med andre enlige i samme situation. Så slipper man selv for at lave mad og finde på hver dag. Der giver både muligheder for fællesskab, hyggeligt samvær og for samtidig at spise sundt.

Konklusion
Hvis man ønsker at tabe sig:
Uanset hvor mange metoder, man bruger for at tabe sig, er der kun en, der virker. Man skal forbrænde mere, end man indtager.

Hvis man har fået en livsstilssygdom:
Hvis man ønsker et andet helbred end det, man har, skal man behandle kroppen anderledes end, man plejer at gøre. Hvis man forsætter på samme måde, får man samme resultat.