det handler om mortion
Pia Brændstrup, som er uddannet sygeplejerske og kostvejleder, fortæller her, hvad god kost og motionsvaner betyder for dig.
"Når man beslutter sig til at spise sundt og tabe sig, er det som regel noget udefra, som gør, at man føler sig motiveret til det," siger Pia Brændstrup.
Det kan være, at man har fået konstateret en livsstilssygdom som f.eks. sukkersyge eller andre livsstilssygdomme. Måske skal man til at have medicin for sine symptomer. Måske er man langsomt blevet så tyk, at man ikke længere kan gøre de ting, man har lyst til at gøre. Det øger risikoen, for at man får en dårligere livskvalitet, eller for at man kan blive isoleret derhjemme. Det kan være medvirkende, at man beslutter sig til at gøre noget ved sin livsstil og til, at man ændrer sine kost- og motionsvaner.
Selvom man fejler en masse ting, kan man – hvis motivationen er der - klare meget, også at lægge sine vaner om. Man kan få medicin. Det er både dyrt og besværligt og de fleste jo helst være fri for medicinen, hvis man helt kan undvære det. Hvis man selv gør noget aktivt for sit helbred, kan man godt blive fri for medicin for mange følge lidelser, deriblandt sukkersyge.
Egne råvarer som madoplevelse
Maj 2010 | Ole Nørgaard Madsen
Hvis mad skal give velvære og lyst til at spise, kan det være en god ide at dyrke sine egne råvarer. Det mener Lissie og Aksel Laursen, og med deres kolonihave sætter de handling bag.
Det kan måske ikke overraske, at oplevelsen af et nyplukket, modent jordbær fra kolonihaven er større end jordbær indkøbt i supermarkedet selv i den danske jordbærsæson - for da slet ikke at tale om importerede jordbær, der er færdigmodnet under transport.
Bær bedst fra haven
Lissie og Aksel Laursen har også glæde af de mange andre bær, de kan hente til deres daglige husholdning fra kolonihaven. Og de er rørende enige om, at al bærfrugt er bedre fra haven.
Et højbed og to andre rækker med jordbær gav sidste år 15 kilo og det år var der jordbær til hen sidst i oktober.
Ifølge Aksel Laursen skal jordbær efter høst klippes ned, så der er tre til fire blade tilbage. Desuden skal jordbær gødes om efteråret. Gødning om foråret giver flere blade og færre bær. Hindbærrene er en sort, der skal skæres helt ned. Så er de klar til at vokse halvanden meter, inden de, først til efteråret, sætter bær.
”Når hindbærrene kommer så sent, undgår vi orm i dem,” fortæller Aksel Laursen.
Bær på mange måder
”Vi spiser masser af frugtgrød,” siger Aksel Laursen, som også nyder at blande hjemmelavet marmelade i surmælksprodukter til morgenmaden. ”Når man selv har råvarerne, udvikler man for at få dem brugt,” fortæller Lissie Laursen og tilføjer med et smil: ”Det må jo ikke gå til spilde.”
Hun har erfaring med at blande spændende marmelader.
Hun anbefaler jordbær og rabarber i marmeladen. Hindbær og brombær går også fint sammen. Og solbær og brombær i samme marmelade skulle være fortræffeligt til æbleskiver.
”Hvis vi har mange brombær, så laver jeg da også brombærgrød,” beretter Lissie Laursen. Og Aksel Laursen tilføjer grinende, at gæster en gang så betænkelige ud ved udsigten til brombærgrød. Men da de havde smagt på det, kom reaktionen: ”Det er dæleme godt!”
Lissie Laursen taler med særlig glæde om en opskrift på marmelade af gulerødder og mirabeller, som hun, for mange år siden, fik af sin svigermor: ”Der skal ingen sukker til gulerødderne, og der skal kun det sukker i marmeladen, som mirabellerne kræver. Da svigermor lavede marmeladen, var der gode grunde til at spare på det dyre sukker. Nu er der andre gode grunde til at spare på sukkeret.
”Når jeg laver marmeladen, er det bare skønt for mig at tænke tilbage på, at det her, har svigermor givet mig.”
Mindre sukker
Tidligere var sukkerforbruget til hjemmelavet marmelade ’pund til pund’. Det var af hensyn til holdbarheden, men nu smager Lissie Laursen sig frem og bruger langt mindre sukker. ”Det bliver spist, inden det mugner,” lyder det tørt fra hendes mand. Lissie Laursen tilføjer, at fryseren gør, at bærrene kan vente på, at der er brug for en ny portion marmelade. Det er en praktisk ide at fryse bær i rengjorte mælkekartoner. Det giver optimal udnyttelse af pladsen i fryseren.
Aksel Laursen indrømmer, at de to mennesker alene ikke selv kan overkomme at spise den bærhøst, de kan hente hjem fra deres kolonihave. Der bliver også bær til andre, og et glas hjemmelavet marmelade er populært som værtindegave.
Kartofler og grøntsager på menuen
Også egne kartofler og grønsager fra kolonihaven spiller en væsentlig rolle i husholdningen.
Normalt har ægteparret egne kartofler indtil juletid. Et højbed er ved at blive gjort klar i begyndelsen af april til de første kartofler. Der sker i glad forventning om smagen af de første nyopgravede kartofler. ”Og vi sparer ikke på vores nye kartofler for at få større høst senere,” forsikrer Lissie Laursen.
Supper er en yndet spise på parrets vintermenuer. Endnu i april står porrer i jorden i kolonihaven. ”De porrer plantede jeg sidst i august,” forklarer Aksel Laursen, ”så har vi friske porrer også i foråret.” I øvrigt giver han det råd at plante de første porrer efter grundlovsdag for at undgå skadedyr.
”Rodfrugter er blevet moderne,” siger Lissie Laursen, ”men vi behøver ikke at købe dem i dyre domme.” Hun er enig med Aksel i, at pastinak er nemmere at dyrke end persillerod, og at lidt pastinak smager vidunderligt i kartoffelmosen. Parret fryser suppeurter i portioner til en omgang god suppe. ”Skær selleri i tern,” lyder et råd fra Aksel Laursen, ”så kan de sagtens fryses.”
I øvrigt kan al slags kål bruges til god suppe ifølge Aksel Laursen. Spidskålssuppe er en af hans favoritter.
Krydderurter i begrænset udvalg
På et spørgsmål om krydderurter ser de to på hinanden, og der kommer et forsigtigt: ”Joh, lidt.” Haven byder dog på persille, timian og dild. Aksel Laursen har da også det råd, at dild ikke skal sås for tidligt. Så kommer skærmene nemlig, før asierne er klar til syltning. For at få asier tidligere sætter Aksel Laursen asiefrø tidligt i urtepotter for at sætte dem ud i kolonihaven, når der er vokset blade op.
Børnebørn ved besked
Som bedsteforældre har det været en fornøjelse at vise børnebørnene, at kartofler graves op af jorden og ikke er skabt i plastikposer i supermarkedet. ”Vores børnebørn ved, hvor de ting kommer fra, der sættes på bordet,” konstaterer Lissie Laursen med tilfredshed. Hun morer sig over, at et barnebarn fast ved besøg hos bedsteforældrene i Århus vil en tur i kolonihaven og en tur i Den Gamle By. I kolonihaven skal der smages på årstidens afgrøder og så skal der en blomst med hjem til barnebarnets mor.