Velvære og sexliv

Juni 2010 | Ole Nørgaard Madsen

Lyst til sex og holdning til sex har måske ikke så meget med alder at gøre.

I hvert fald tyder forskning på, at pensionsalder ikke behøver at stoppe et aktivt sexliv.

Det er især de ældre, der fortsætter med at være seksuelt aktive, som altid har fundet sex interessant, og som har vægtet sex højt i deres liv. Det skriver psykologen Kim Oscar Carlsen i en temapublikation om ældre og seksualitet fra Videnscenter på Ældreområdet.

Noget tyder på, at de normer for seksuel adfærd og for opfattelsen af seksuel aktivitet, man har med sig helt fra ungdommen, betyder mere end alder for en positiv og frimodig holdning til sex.

Ganske vist kan f.eks. sygdom, ifølge Kim Oscar Carlsen, tvinge et ældre menneske til at opgive et aktivt sexliv. Men ellers ser ældres sexliv ud til at være grundlagt i de yngre år. Seksuel aktivitet og lyst til sex afhænger mere af ens livsstil end af ens alder.

Noget andet er, at seksuel aktivitet ændrer indhold med alderen.

Seksualitet hele livet
Ligeledes i temapublikationen om ældre og seksualitet kalder Psykolog Bo Møhl det for en myte, at alderdom er en periode uden sex. Myten lever, på trods af at man i dag ved, at mange ældre har et aktivt seksualliv. Det skal ifølge Bo Møhl bakkes op med at vi skal lære at betragte firs, frisk og fyrig som noget  godt og naturligt.

Mange pensionister husker sexologen Sten Hegeler sammen med Inge Hegeler fortælle, at lykke er at vide, hvad der er normalt. Underforstået, at ganske meget på det seksuelle område er mere udbredt, end vi tror. ”Seksualiteten bevarer vi livet ud,” siger den nu 86-årige Sten Hegeler, men indrømmer, at seksualiteten kan kvæles.

Hindringer for sexliv
Bo Møhl skriver: ”Når ældre holder op med at være seksuelt aktive, hænger det ofte sammen med noget, der kommer udefra; f.eks. en manglende partner, omverdenens fordømmelse, dårlige muligheder for privatliv på plejehjem o.l. Det er altså ikke noget hos den ældre selv. Ved at give os selv  tid og indrette os på de ændringer, der sker med kroppen, kan vi sagtens fungere seksuelt til højt op i alderen."

Forfatteren Maria Marcus advarer mod ’Alderspolitiet’. 

Det er især farligt, når det har slået sig ned i vore egne hoveder. For vi har slet ikke brug for, at se på os selv med hovedrysten. Vi kan og ved allerbedst selv, hvad der er godt for os.”

Overlæge Ellids Kristensen fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet anser det for normalt, at ældre gerne vil være seksuelt aktive, men at der på den anden side kan være problemer med at være det. Derfor er det vigtigt at se evt. problemer i øjnene og at gøre noget ved dem.

Seksuelle problemer kan behandles
For mænd tiltager især rejsningsproblemer ofte med alderen. Hos kvinder kan den seksuelle interesse falde, og mindre fugtighed i skeden kan give smerter ved samleje. Men på trods det eller andre problemer ønsker de færreste, ifølge Ellids Kristensen, at seksuelt samliv helt skal ophøre.

Et aktivt sexliv starter ved at vise, at man har lyst
At vise, at vi gerne vil, er måske en del af løsningen for at bevare et aktivt sexliv. I hvert fald gør Ellids Kristensen opmærksom på, at den enes lyst og ophidselse smitter af på den andens.

Problemer kan behandles. ”Jo før, man får talt med en behandler om de problemer, der er opstået, jo nemmere er det at gøre noget ved det,” skriver Ellids Kristensen. Hun peger på samtaler med en terapeut om samlivsproblemer, sensualitetstræning, brug af hjælpemidler som vibratorer, erektionspumper, glidecreme, pubisringe, samt medicinsk behandling med østrogen, testosteron og flere forskellige former for rejsningsfremmende medicin.

På et debatmøde om ”Ældre og seksualitet” arrangeret af Videnscenter på Ældreområdet giver Ellids Kristensen eksempler på, at ældre bliver afvist af deres læge, når de ønsker at drøfte problemer med seksualiteten. Hvis det er tilfældet kan Sexologisk Klinik være behjælpelig med at finde en anden læge eller sexolog.

Værdien af et aktivt sexliv kan være god grund nok til at søge behandling for seksuelle problemer. Men i erkendelse af, at lyst til sexliv ikke bare sådan forsvinder, er det måske værd også at skrive sig en advarsel fra Bo Møhl bag øret. Nemlig, at seksuelle problemer også kan være et forvarsel om potentielt alvorlige sygdomme såsom hjerteproblemer, sukkersyge eller kræft.

Det kan også være værd at huske på, at rygning og overforbrug af alkohol kan være forklaringer på nedsat seksuel formåen.

Sexliv ændres med alderen også til det bedre
Det skinner igennem flere indlæg i publikationen om ældre og seksualitet fra Videnscenter på Ældreområdet, at det er normalt, at hyppigheden af samlejer falder med alderen, og at seksualiteten viser sig i andre former for intimitet og handlinger.

”Det er ikke ualmindeligt, at ældre mennesker tillægger fysisk intimitet og nærhed større betydning end egentligt samleje,” påpeger Bo Møhl.

Sten Hegeler konstaterer, at lykken ikke er endestationen – orgasmen eller selve /udløsningen -  men ligeså meget vejen dertil. Så det er nærmest en fordel, at det tager længere tid med alderen.

Maria Marcus hefter sig ved en voksende interesse for tantrisk sex, hvor seksualitet er en tilstand og ikke målrettet mod orgasme. Dermed bliver sex ikke noget, man skal leve op til, men noget at være til stede i her og nu. ”Og det skal der måske netop en vis moden alder til for at turde,” lyder det fra Maria Marcus.  

Hvordan udtrykke sig
Digteren Halfdan Rasmussen udgav i 1965 en digtsamling, han kaldte ’Julekalender for Voksne’ med 24 digte. Digtet til den 17. december handler om, hvad man stiller op, ”når man har været gift i snart tusind år”.

Man tænker ”elskede”, ”min egen skat”, ”min dyrebare ven, mit smørhul”, men har svært ved at sige det eller hviske det.

Trods problemer med at formulere sig får digtets ’jeg’ dog hanket op i sig selv, og digtet slutter:

”Nå, ta’ dig nu sammen, mand.
 Gamle balsambøsse, siger jeg.
 Ska’ vi så se at komme i kanen!"