Folkepensionist
Hvad er en pensionist?
En pensionist er en person, der har ret til at få udbetalt pension.
For at få status som pensionist og dermed for at få ret til at få udbetalt dansk pension, skal man som udgangspunkt opfylde 3 betingelser.
De 3 betingelser består i, at man skal have:
- dansk indfødsret (statsborgerskab)
- fast bopæl i Danmark
- haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Ret til fuld folkepension:
Retten til fuld folkepension er betinget af 40 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Hvis man IKKE har haft fast bopæl i Danmark i de 40 år,der berettiger til fuld folkepension, kan størrelsen på pensionen nedsættes i forhold til den faktiske tid, man sammenlagt har haft fast bopæl i landet.
Beregn din egen pension
Hvis du er i tvivl om din pension, kan du kontakte din kommunale pensionrådgiver i din Kommunes Borgerservice eller beregne din egen pension på Borger.dk
Folkepension - hvordan og hvor meget
Folkepension kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år.
Folkepensionsalderen er 67 år for personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999.
Når man bliver folkepensionist, kommer der et brev fra kommunen, der fortæller, at man nu bliver folkepensionist.
Folkepensionen udbetales som et månedligt beløb. Folkepensionen er skattepligtigt.
Folkepensionen opdeles i:
Grundbeløb, der ens for alle.
Det indtægtsreguleres kun, hvis pensionisten har indtægter ved personligt arbejde.
Pensionstillæg, der afhænger af, om pensionisten er enlig, gift eller samlevende.
Det indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indkomst.
Se mere om folkepension på Socialministeriets hjemmeside: http://www.ism.dk




